Kærgården
En transformation fra konventionel landejendom til naturejendom med fokus på bæredygtighed og biodiversitet
Den tidligere landbrugsejendom Kærgården på ca. 70 hektarer har siden 2021 gennemgået en dramatisk forvandling fra konventionelt landbrug til naturejendom. Indtil videre er 23 hektarer yderligere tilplantet i tillæg til den stående vedmasse på ejendommen. Beplantningen er bl.a. douglasgran, lærk, rødeg og fuglekirsebær. Alt sammen med målet om at skabe en så varieret skov som overhovedet muligt til glæde og gavn for både mennesker, planter og dyr. Og for CO2-regnskabet. Beregninger viser nemlig, at den nye skov binder ca. 200 tons CO2 årligt, set over en 80-100-årig periode.
Startskuddet på processen lød i foråret 2021, hvor 3 ha ny nåleskov blev plantet på udvalgte steder for at skabe et naturligt “skelet” af skjul og dækning for vildtet i det åbne landskab. Året efter, i foråret 2022, stod LiebhaverSkovfogeden for tilplantning af yderligere 20 ha skov på tidligere dyrkningsarealer. Denne gang var formålet at etablere hurtigt voksende skov der senere skal udvikle sig til gavntræ, som kan benyttes til bygningstømmer, møbler, gulve m.m. Der blev ligeledes plantet træer med en hurtig ungdomsvækst, således skoven hurtigere begynder at give udbytte i form af flis, som kan benyttes til CO2-neutral energiproduktion.
Skov er svaret!
- Skoven producerer verdens mest miljøvenlige byggemateriale, som kan erstatte eller supplere brug af beton og metal, som i fremstillingen kræver store mængder fossilt brændstof. Dette kaldes ”Substitutionseffekten”. Når skoven er ung, producerer den flis, som kan bruges til en mindre miljøbelastende produktion af varme og el end fossile brændstoffer. Dansk skovflis fra bæredygtig drevet skov, hvor der efterfølgende bliver genplantet, er en CO2 neutral kilde til varme og el. Med tilplantningen af 23 ha ny skov bidrager skoven til binding af ca. 200 tons CO2 årligt, set over en 80-100-årig periode.
- Skov og skovrejsning på tidligere konventionelle landbrugsarealer har stor betydning for grundvandet. For det første stopper gødning og sprøjtning af arealerne. For det andet stopper den mekaniske bearbejdning af jorden, som forårsager udvaskning af kvælstof. Sidst men ikke mindst har, især løvtræer, en filtrerende effekt når overfladevandet løber gennem rodnettet. Skoven i dette projekt består af 50 % løvskov.
- De ovenstående ting gør sig også gældende for områdets vandmiljø. Rent drænvand fra markerne giver renere bække, renere bække giver renere åer, renere åre giver renere hav.
- Den varierede skov med over 20 forskellige træsorter har også en stor effekt på biodiversiteten. De brede skovbryn er levested for en række fugle og insekter og efterhånden som skoven etablerer sig indfinder der sig en bred vifte af plante-, dyre- og svampearter.
- I skoven opstår der på sigt det fænomen som hedder et ”skovklima,” hvor skoven giver lune og læ på råkolde og vindblæste dage, og dejligt svalende på varme sommerdage, alt sammen akkompagneret af den velkendte duft af muld og vækst.
- Skoven rummer en række rekreative muligheder som dyrket landbrugsareal ikke har. Herunder mange former for udeliv og motion, jagt, skovture, shelterpladser m.m.